Gratis ressource
Værktøjsbiblioteker til CNC
Download vores færdige værktøjsbibliotek med hele vores sortiment til Vectric og Fusion 360. Skæreparametre udviklet og testet i vores eget værksted – klar til import med det samme.
Vælg dit program
Vi har lavet et værktøjsbibliotek til de to mest brugte programmer blandt vores kunder. Vælg det program, du bruger.
Hvert værktøjsbibliotek findes i to profiler. Hobbyprofilen er tilpasset skrue- og remdrevne maskiner: den sænker skæredybde og sidetrin, begrænser tilspændingen til 2.500 mm/min og sænker omdrejningstallet, hvis chiploaden ellers ville blive så lav, at fræsejernet gnider i stedet for at skære. Industriprofilen forudsætter en stiv maskine med en spindel på mindst 2,2 kW. I tvivl? Start med hobby, og gå op – et for lavt udgangspunkt koster tid, et for højt koster fræsejern.
VCarve & Aspire
Fungerer med VCarve Desktop, VCarve Pro, Cut2D og Aspire
Vælg profil efter din maskine
Kom i gang i 3 trin
Fusion 360
Kompatibel med Fusion 360 Personal og kommerciel licens
Vælg profil efter din maskine
Kom i gang i 3 trin
Hvad indeholder værktøjsbibliotekerne?
Parametrene er tilpasset de fræsejern, vi sælger, og en række forskellige materialer.
Maskinparametre
Omdrejningstal og tilspænding pr. materiale, fræsediameter og type fræsejern.
Skæredybde & stepover
Anbefalet skæredybde (DOC) og sidetrin (WOC) pr. værktøj.
Forskellige typer fræsning
Indstillinger til almindelige typer fræsning: lommer, konturer, V-spor og gravering.
Ofte stillede spørgsmål
Ting, vi ofte bliver spurgt om.
Fungerer værktøjsbiblioteket med min CNC-fræser?
Ja – værktøjsbiblioteket indeholder skæreparametre, ikke maskinkonfiguration. Det fungerer uanset maskinens mærke og model.
Hvad sker der, hvis jeg allerede har mit eget værktøjsbibliotek?
Importen tilføjer vores værktøjer uden at overskrive dine eksisterende. Du kan derefter organisere dem i dine egne mapper.
Hvilke materialer er dækket?
Ni: hårdt træ, blødt træ og krydsfiner, MDF og spånplade, melamin, akryl, hård plast, blød plast, aluminium samt FR4 og printplader. Hvert værktøj har kun de materialer, det faktisk er beregnet til – et fræsejern til aluminium foreslår ingen værdier til træ.
Hvilken profil skal jeg vælge?
Hobbyprofilen passer til skrue- og remdrevne maskiner med kantfræser eller spindel op til 1,5 kW. Industriprofilen forudsætter en stiv maskine med mindst 2,2 kW. Er du i tvivl: start med hobby, kør et prøvesnit, og gå op derfra.
Er tallene de samme som i Tilspændingsberegneren?
Ja. Værktøjsbibliotekerne og Tilspændingsberegneren bygges ud fra samme kilde, og at de stemmer overens, kontrolleres automatisk ved hver udgivelse.
Hvor ofte opdateres værktøjsbibliotekerne?
Løbende, når vi tester nye materialer eller tilføjer fræsejern til sortimentet. Hver udgivelse får et versionsnummer og en changelog, der beskriver præcis, hvad der er ændret. Hele versionshistorikken findes på GitHub.